Min Herres behagelige Sendebrev af 27de Dag udi Glugmaanet, (a) haver jeg den anden Dag af Blidemaaned (b) bekommet. Min Herre forlanger at vide hvordan Tilstanden nu omstunder er ved Academiet, om man tilkommende Sommer kand vente, at see nogen, at blive ophøyed paa Doctor-Trappen, (c) enten udi den Guddommelige Kundskab (d), udi de verdslige Love, (e) eller udi Lægekunsten (f). Min Herre ønsker ogsaa at vide, hvor mange Mestere af Verdens Viisdom (g) i Fior bleve skabte (h), hvor mange Laurbærkronede Personer (i), Item, hvo dette Aar er Rector og Decanus, det er den høye Skoles Forstander og den verdslige Viisdoms Høvidsmand, iligemaade, hvad Nyt som ellers er forefaldet udi den lærde Fristad (k).

(a) Januario.(b) Februario.(c) Doctor-Graden.(d) Theologien.(e) Injure.(f) Medicinen.(g) Magistri Philosophiae.(h) Creerede.(i) Baccalaurei.(k) Republica literaria.

Jeg fik udi min Ungdom engang Tiltale af en Præst, efterdi en Prædiken, som jeg holdt for ham, havde kun varet et Qvarteer. Men jeg meenede, at, naar Tautologier og u-nødige Repetitioner bleve borttagne af hans Taler, vi prædikede lige længe. Thi, ligesom en Times god Søvn er lige saa kraftig, som 4 Timers Slummer; Saa kand en med faae Linier betyde det samme, som andre med heele Ark.

Jeg kalder nyttige Bøger dem, som sette Boghandlere udi Activitet, som forfremme Handel, og komme deres Gryder til at kaage, ikke saadanne, der sigte alleene til forfængelig Lærdom, som Almuen, der er Landets Styrke, ikke forstaaer, og derfore gemeenligen oplægges med Boghandlernes største Skade, og ligge skimlede paa Bogladene.

Saadanne haarde Vilkaar underkaste de fleeste sig selv, for at følge Strømmen, og for at i Agt tage det som gemeenligen kaldes en Anstændighed, da dog intet er mindre anstændigt og meere daarligt, end at anvende Penge ikke alleene paa unyttige Ting, men endogsaa paa saadanne, som ere Legemet skadelige, og skille en ved mange uskyldige Fornøjelser. Jeg meener, at dens Opførsel er anstændig, der fører et Levnet lige tvert her imod; der sparer unyttige Udgifter, for at være i Stand til at anvende Penge til sin egen og Landets Ære; der gaaer til Fods, og bevæger sig, for at have et sundt Legeme; der æder og drikker saaledes til Middag, at han ikke spilder sit Aftens-Maaltiid. Saaledes er og stedse haver været mit Levnet; og veed jeg ikke at have giort Exces af noget, uden af Snus-Tabac, hvilket, saasom jeg omsider haver mærket, at det var mig ikke tienligt, jeg udi nogle Aar haver modereret.

En Skoemager maa ogsaa være vel dreven udi Philosophia morali, og ingen Læsning er ham meere fornøden end Senecæ Tractat de Ira [Seneca's skrift Om vreden], som viser, hvorledes man maa bevæbne sig med Taalmodighed: Thi af alle Haandverks-Mænd er ingen, hvis Arbejde bliver meere mynstret og igiennemheglet end en Skoemagers.

En Skoemager maa og tildeels være Theologus; saa at han veed at giøre Forskiel imellem Religions-Secter: Thi eet er at arbejde for en Orthodox, som vil have tynde og undertiden forkeerte Saaler [på forkerte eller vendte såler er syningerne indad], efterdi han bruger ofte sine Fødder til Dands; et andet er at giøre Skoe for en Kiætter, sær en Fanatico, som fordømmer Dands, og heller vil have stærke Saaler, for med des større Eftertryk at kunde træde paa Verdens Forfængelighed.