≫Du ved jo, hvad man siger: Når djævelen danser, skriger de i Himlen.≪ Hun lænede sig frem mod ham og tilføjede hviskende: ≫Af grin.≪

≫Rækker man Fanden en lillefinger…≪ grinede Filip.
≫Så tager han hele armen,≪ svarede Lucifer og gav slip.
Han så på Filip med et hævet øjenbryn. ≫ Og rækker man ham en hånd…≪
≫Så tager han hele sjælen≪

En halv sandhed er en hel løgn.

≫Når du kaster den terning,≪ Sagde Filip, ≫hvad sker der så helt nøjagtig?≪
≫Et stort spørgsmål,≪ Sagde Døden og så ham dybt i øjnene, ≫Mon sindet kan klare svaret?≪
≫Prøv≪
≫Når terningen kastes, så begynder sandet at løbe ≪

≫Værre?≪ Filip rystede på hovedet. ≫Hvad er værre end døden?≪
≫Jeg troede, du havde hørt efter, Filip. Der findes masser af ting, der er værre end døden.≪ En fejende armbevægelse præsenterede de mange timeglas, hvor sandet løb både op og ned. ≫Evigt liv, blandt andet.≪

He turned to leave when arms suddenly wrapped around him from behind, stalling him. Sighing, he closed his eyes, taking a moment to savor her touch. "Angel."

"Luce."

He pulled her into his arms as he whispered, "I love you."

"I love you, too." Serah said, clinging to him. "When I opened my eyes, I didn't want to be here, because I didn't think you'd be here. I thought you'd be down there again, back in the pit, and I'd take an eternity in your Hell before I took a single second in my Heaven without you.